Klik og se annoncen

På fredag den 15. september kl. 14-18 åbner Claus Frederiksen, Kunstgalleriet i Slagelse, en separatudstilling med værker af billedkunstner og skulptør Franz Beckerlee. Kendt af Gud og hver mand som tidligere Gasolin-guitarist - men for Franz selv er den rolle for længst trådt i baggrunden. - Det er 40 år siden! Der er andre som ved mere om Gasolin end jeg gør, konstaterer han tørt.

I dag ser guitarsoloerne helt anderledes ud. Det er dejlige, farvemættede billeder, i stærke farver.

- Det veksler lidt. Det ændrer sig, uden at jeg beder om det, fortæller Beckerlee, som var kunstner før han blev berømt musiker.

Kunstner siden 50'erne

- Alle tror jeg begyndte at male efter tiden med Gasolin. Det som ikke så mange ved er, at jeg begyndte at male i 50'erne, og malede helt op til tiden med Gasolin.

Så pludselig var der ikke tid til det. Men det er noget, jeg er vendt tilbage til, pointerer Beckerlee, som i dag ikke ejer en guitar. - Den ene er givet væk til Rockmuseet, den anden har Tim Christensen købt; Beckerlee er billedkunstner på fuld tid.

Der har været kriser undervejs i det lange kunstnerliv - på et tidspunkt blev penslen lagt væk i tre måneder. Men i dag går det fint.

- Der er rigtig medvind på cykelstien, smiler Beckerlee, som maler fem til seks timer hver dag i sit atelier i et tidligere blikkenslagerværksted ved Kløvermarken på Amager.

Faktisk er efterspørgslen på hans billeder så stor, at det har været noget af en udfordring for Claus Frederiksen at hente en Beckerlee-udstilling til Slagelse, og det er første gang Franz Beckerlee udstiller på Vestsjælland. Han har egentlig nok at gøre med at levere malerier til de gallerier, han allerede er tilknyttet.

- Det afhjælper nogle ved at lave art prints. Det bryder jeg mig ikke om. Jeg har ikke mere travlt end som så - jeg HAR prøvet at være rig og berømt. Jeg vil hellere finde tilfredsstillelse i at lave billederne så godt jeg kan. Så må jeg følge med så godt jeg kan, siger Beckerlee.

Selv om han ikke er meget for at tale om tiden som rig og berømt med Gasolin, kan man alligevel finde referencer til musikken, når man ser på hans oliemalerier. Det er billeder med klang og harmoni. Den energi, som blev lagt i musikken, bliver nu lagt i billederne.

- Dem der har hørt mig spille, forstår det godt!

Spørger man til inspirationskilder, er han tilbøjelig til at mene at det er noget mystisk, romantisk sludder.

- Jeg går på arbejde, ligesom så mange andre, og arbejder et antal timer hver dag. Så sker der det der sker. Jeg har ikke som sådan nogle ideer om, hvad det skal være eller hvad det skal ligne.

Jeg begynder med at komme farve på et lærred. Når det er fyldt ud, ender det meget hurtigt i en katastrofe. Så må jeg arbejde mig ud af katastrofen, og på et tidspunkt begynder billedet selv at fortælle, hvor det vil hen. Derfra og videre er det en rigtig god oplevelse!

- Jeg føler mig meget priviligeret. Mange af mine jævnaldrende har ikke en skid at lave. De sidder bare og er på Facebook og ser TV hele dagen. Jeg er glad for at jeg har noget at lave - og noget jeg brænder for, lyder det fra Beckerlee, som nylig rundede de 75. Og håber at fortsætte med at male til 'my dying breath'.

Franz Beckerlee har i mange år været buddhist.

- Jeg var som 12-årig tidligt ude med de store spørgsmål, og begyndte meget tidligt at læse religionshistorie. Jeg havnede i zenbuddhismen, som jeg syntes kom tættest på det der interesserede mig.

Roen finder han bl.a. i en prisbelønnet, japansk have. - Jeg arvede en kolonihave med græsplæne, rosenbede og flagstang. Det interesserede mig ikke, men jeg havde bonsaitræer og tænkte at dem kunne jeg jo ha' stående der. Sådan begyndte det. Jeg brugte et par år på at planlægge og lave en tegning, og rev et helt år ud af kalenderen - startede om foråret og arbejdede fra otte morgen til 21 aften. Som jeg er indrettet vidste jeg, at hvis ikke jeg fik det hele lavet på een gang, ville det manglende komme til at stå flere år, før det blev færdigt.

Men færdig blev haven. Børn kommer kun indenfor, når de er store nok til at forstå at man skal gå på trædestenene, og hunde har ikke adgang.

- Det er meget meditativt. De hårde sten mod det bløde mos skaber en ro. Og med det liv jeg har levet, trænger jeg til det!

Åbning fredag

På fredag d. 15. september kl. 14-18 åbnes separatudstillingen i Kunstgalleriet på Bredegade. For et par uger siden havde Franz Beckerlee nået at male 25 billeder til udstillingen - målet er at nå op på 30 i alt, og Franz Beckerlee vil selv være til stede ved åbningen. Udstillingen kan ses frem til d. 7. oktober.