Klik og se annoncen

Det var en rigtig festdag, da Sparekassen Kronjylland tirsdag eftermiddag med et åbent hus arrangement markerede, at man nu er rykket ind i permanente lokaler på Bredegade 3 i Slagelse. Borgmester Stén Knuth klippede den røde snor, adm. direktør Klaus Skjødt holdt åbningstalen, og gæsterne strømmede talstærkt til for at hilse på og bese byens nye pengeinstitut i lokalerne, hvor der også for år tilbage har været bankforretning. Gæsterne blev godt beværtet og underholdt af bl.a. Kirsten Siggaard, som dermed vendte tilbage til sin tidligere arbejdsplads - før Grand Prix-succeserne og karrieren på de skrå brædder.

Foto: Evan