Klik og se annoncen

Meget drejer sig om timing.

Det gælder i alle livets forhold. Men det gælder i særdeleshed i fodbold - såvel på banen som udenfor kridtstregerne.

Og DBU's store satsning i disse år på pige- og kvindefodbold - dertil en nedsat komission med Helle Thorning-Schmidt og Lykke Friis i spidsen - nåede her i juli-august under EM-slutrunden i Holland et foreløbigt højdepunkt.

Berggren: - De her kvinder...

Denne kulmination må vi naturligvis primært takke de aktuelle bedste danske fodboldkvinder for samt cheftræner Nils Nielsen og hans dedikerede stab.

Som Gerlev IH-forstander Finn Berggren sagde det i sidste uge i Søndagsavisen:

'De her kvinder kan virkelig skubbe gang i kvindefodbolden. Jeg synes, vi længe har overset det potentiale, der ligger for pigefodbold i Danmark.'

Da B 73 var bedst...

For den største og fremmeste pige/kvinde-fodboldklub her i området, B 73 Slagelse, passer timingen måske lidt mindre godt lige num (se også anden art.).

For godt nok har man i B 73 fortsat nogle dygtige, talentfulde ungdomshold - og også nye piger, der gerne vil starte med spillet - men seniormæssigt ligger man ikke nær så godt, som man gjorde for fem-ti år tilbage.

Dengang førte nogle ekstraordinært dygtige trænere og spillere endda det grønne B 73 helt op i 1. division.

Primært baseret på top-årgange som 1986 og 1987.

Mange forskellige hold

Netop nu er de bedste B 73-kvinder at finde i Sjællandsserien - ikke just imponerende.

Den grønne klub råder også over et serie 1 hold, begge trænes af lokale trænere.

Og så har Joan Eskegaard jo fortsat et 7-mands hold. Og Bente Laursen et old girls-hold.

I ungdomsafdelingen for piger findes rigtigt mange hold - lige fra U16, U15, U14 og nedefter.

Og det blev til EM-sølv

Kort tilbage til den danske landshold, som sidste torsdag i Breda holdt et milliontal seere fast i semifinalesejren over Østrig. Med gode straffespark. Og søndag var man med i en af de flotteste og mest underholdende kvindekampe, der måske nogensinde er spillet, da man knebent tabte EM-finalen 2-4 til Holland.

En kamp med flere flotte mål - og stor velfortjent hyldest hele mandagen hjemme i Danmark.