Klik og se annoncen

I Cirkusland var der søndag både glæde og stor stolthed over at en af de stjerner, der kan ses i Cirkusland frem til 6. august, er blevet udvalgt som en af de i alt tre nominerede til årets talentpris indenfor den danske cirkusverden, nemlig Charmaine Berdino, datter af Suzanne Berdino og dermed Benny Berdinos barnebarn.

Som de fleste cirkusbørn har hun fået en allround træning i mange discipliner. Ganske som sin mor Suzanne har hun især kaster sin kærlighed på heste. I flere sæsoner har hun om sommeren optrådt i Cirkusland i Cirkus Arenas vinterkvarter i Årslev, hvor hun i år med stort talent viser et flot nummer med to spanske heste. Ud over at optræde driver hun virksomheden CB hestetræning og optræder også ved en lang række 'hesteevents'.

LÆS OGSÅ: - Vi kommer helt sikkert igen

Vinderen af talentprisen bliver fundet den 9. august på Cirkusmuseet i Hvidovre.