Klik og se annoncen

Piger i flotte selskabskjoler og unge mænd i nobelt antræk, og et begejstret publikum - der var fuld fart på feststemningen, da årets skolebal for 3. g og 2. HF fredag aften blev afviklet på Slagelse Gymnasium, hvor Lotte Büchert, nytiltrådt rektor, bød velkommen til alle.
Traditionen tro med Grotten tæt omkranset af forældre og andre pårørende, og afvikling af Les Lanciers i to runder, med kvadrillerne i tæt opstilling og flot afvikling af turene i den traditionsrige dans, efter forudgående instruktion og træning v. Anne Dorthe Nielsen og Hanne Wiggers.
Musikken til Les Lanciers blev leveret af et orkester ledet af pianist Lauge Trier Grønfeldt, som selv er tidligere elev på gymnasiet.
Dansen blev iflg. programmet efterfulgt af fotografering, diskotek og fest, og hen på aftenen fulgte flere »frivillige« runder af Lanciers, hvor også forældrene kunne være med.
Foto: Evan