Klik og se annoncen

Korsør: 631 deltog sidste år og nu har du chancen for at deltage i den store fiskekonkurrence Korsør Havnemede, der i år finder sted lørdag den 27. maj.

Havnemede er en rigtig familiefiskedag, der afholdes af Korsør Lystfiskerforening. Et sted på kajen langs Korsør Havn er stedet man skal være på plads og ta' bare hele familien med. Mange af byens forretninger har kreeret gode til bud netop dedikeret denne Havnemede begivenhed.

Der kan købs billet fra kl. 9.00 på Gl. Banegårdplads i Korsør. Her kan man også få en oversigt over de forretninger, som har de gode tilbud. Bl.a. er Føtex klar med billig kaffe og rundstykker allerede fra kl. 9.oo.

Korsør Havnemede har nu igen opnået en status, som en fast tilbagevendende begivenhed i Korsør havn den sidste lørdag i maj, - dette er muligt fordi arrangementet nyder meget stor goodwill fra Korsør Havn, Korsør Erhvervsforening, områdets håndværksvirksomheder, byens forretninger samt mange fiskegrejsgrossister og forretninger, hvor hovedsponsoren er Jan og Bo's Lystfiskershop, som også forestår ormesalget ved begivenheden.

'Vi er meget taknemmelige for den gode opbakning, men ud over at det kan og skal være en virkelig hyggelig dag med hele familien, er der også store chancer for én af de gode præmier,' fortæller Flemming Lundberg Petersen, formand for Korsør Lystfiskerforening. Der er 135 præmier på højkant, og som altid er der ikke kun præmier til bedste fangst, men også i lidt sjove kategorier som mest 'skæve' fangst. Her er der tidligere år bl.a. blevet trukket en pose frosne filetter i land.

Det er rigtig god idé at forudbestille billet på Havnemedens hjemmeside, hvor man også kan sikre sig de nødvendige orm, hvis det er det man vil fiske med. Ifølge konkurrencereglerne er det dog muligt at anvende al lovlig madding (agn).

Korsør gamle smukke fæstning danner som sædvanlig rammen om afslutningen med præmieuddeling og hygge fra kl. 18-20. Største samlede tilmeldte hold præmieres, ligesom der er lidt præmieoverraskelse i øvrigt.

Se mere på: www.havnemeden.com eller www.standpladsen.mono.net.