Klik og se annoncen

Historie: Frihedsmuseet arbejder for øjeblikket på at opbygge en database over alle danske modstandsfolk på internettet. Den primære kilde til registreringerne har været de styrkelister for undergrundshæren, som blev optegnet efter befrielsen, og som oplyser personlige data såsom navn, adresse, stilling og fødselsdato.

Nu er arbejdsgruppen bag registreringen imidlertid så småt ved at nå frem til at supplere disse personregistreringer med henvisninger til arkivmateriale såvel i Frihedsmuseets egne samlinger som i de lokalhistoriske arkiver m.v.

Det opsøgende arbejde over for de lokalhistoriske arkiver varetages af cand.mag. Stig Sumborg på vegne af Frihedsmuseet, og Frihedsmuseet håber, at lokale fra Skælskør og Korsør-egnen vil se sig i stand til at være ham behjælpelig.

Et sideaspekt ved dette arbejde er forsøget på at knytte et billede til omtalen af de enkelte modstandsfolk, enten et portrætfoto eller et udsnit af et gruppebillede. Frihedsmuseet forsøger at fremskaffe sådanne billeder fra de tidligere modstandsfolk selv og deres familier, ved scanning fra bøger og ved gennemgang af Frihedsmuseets eget fotoarkiv.

Hvis I læsere identificerer nogen på fotos, kan I kontakte Stig Sumborg, Grønningen 12, 7600 Struer - email: ssumborg@email.dk - tlf. 22967083.

Selvom læserne ikke kan identificere nogen, hører Stig Sumborg gerne fra læserne, hvis de selv ligger inde med fotos med tilhørende navne og vi må få en kopi heraf til brug på Frihedsmuseets modstandsdatabase.

Se mange flere billeder på vores hjemmese: